Elektronik

Elektronik

Der er en klar tendens til at vi fylder mere og mere elektronik i vores småbåde. Det giver både en større sikkerhed og en større mulighed for at afdække gode fiskeområder. Her gennemgår vi de vigtigste ting fiske og sikkerhedsmæssigt.

VHF

På vandet er der ingen garanti for at du har signal på din mobiltelefon. Den sikreste måde at få kontakt til omverdenen på vandet på er via VHF radio. Skulle du komme i problemer på vandet og have signal på din mobil telefon, hvem skal du så ringe til? Alarmcentralen? Det er selvfølgelig et godt bud, men hvad med den båd der ligger lige ved siden af dig. Kender du nummeret til dem? Hvis du har en VHF radio kan du kalde bådene lige omkring dig og få hurtig hjælp samtidig med at myndighederne også får besked. Derfor er en VHF radio det vigtigste sikkerhedsudstyr at have ombord. En VHF radio fås både som en håndholdt model og en indbygningsmodel. Du skal være opmærksom på at den håndholdte kun sender med 2-5 watt hvor en indbygningsmodel sender med 25 watt og har dermed en væsentlig længere rækkevidde.

Du skal være opmærksom på at en VHF radio kræver et SRC bevis (Short Range Certificate). Det tages fx hos VHF-skolen og koster omkring 1000kr. Hvis du ikke har et bevis må du i princippet ikke have strøm på din VHF radio i båden. Du må ikke “bare” lytte med uden bevis. En VHF radio skal også registreres hos Søfartstyrelsen hvor du får et MMSI nummer udleveret. Det nummer skal indkodes i radioen og dermed ved de hvem du er. Det er meget vigtigt i forbindelse med DSC (se senere)

Med en VHF radio kan du kalde land og du kan faktisk foretage “opkald” til en telefon på land. Tjek din manual til radioen.

Mange nye VHF radioer har også DSC funktion (Digital Selective Call). Det er en kæmpe fordel når man tænker på sikkerhed. Med et enkelt tryk på en knap vil din radio udsende et nødsignal med dit MMSI nummer, bådnavn, position (hvis din radio er koblet sammen med en GPS) og evt. hvad dit problem er. Det smarte ved DSC er at det nødsignal den udsender ikke behøver at kunne nå land. Bare signalet bliver opfanget af en radio på en anden båd, så begynder den radio at videresende dit signal og på den måde forplanter det sig til alle både og rammer til sidst land. Hvis din radio skulle gå ud efter signalet er sendt (strømafbrydelsen eller lign.) så forbliver signalet ved at med udsendes fra alle de andre radioer der har modtaget det indtil det aktiv bliver slået fra på de radioer. Det er en kæmpe sikkerhed og fordel. Det lyder måske besværligt med MMSI og SRC bevis, men det er faktisk ikke så svært når man lige kommer igang. VHF-skolen kan anbefales.

Med DSC kan man faktisk også kontakte ens venner direkte på MMSI nummeret via VHF’en og dermed tale “hemmeligt” om fiskepladser fx

HUSK! Hvis du har en VHF radio i båden har du lyttepligt på kanal 16 som er den internationale nødsende kanal. VHF radioer har en DUAL funktion hvor du både lytter på kanal 16 og så den anden kanal du bruger til fiskesnak.

Ekkolod

Ekkoloddet bruger vi primært til at kigge efter fødefisk, dybder og spændende fiskeområder. De fleste ekkolod kan vise 50 og 200 KHz. 50KHz signalet er på grund af bølgelængden bedre på store dybder hvorimod 200 KHz bruges på dybder under 100 meter. Det vil sige at I danske farvande er 200 KHz som oftest det rigtige at vælge. Med nyere apparater er der kommet flere muligheder for frekvens. Det nyeste hedder CHIRP og 3D. CHIRP sender en række af frekvenser ud samtidig og du får dermed et samlet billed af alle frekvenser. Det giver et meget mere detaljeret billed. 3D viser dig simpelthen et 3d billed af bunden efterhånden som du sejler henover den. De forskellige frekvenser har en forskellig størrelse kegle når de udsendes fra transduceren. En 50 KHz har en større kegle end 200 KHz så hvis du er opsøgende efter fødefisk kan det være en fordel at bruge en frekvens med stor kegle. Skal du ramme en torskebule kan det være en fordel med en mindre kegle så du kan ramme præcist.

Kortplotter

En kortplotter med et godt søkort er guld værd. Dels til at sejle efter men også til at finde gode fiskepladser. De gængse søkort er ikke særlig præcise med hensyn til bundforhold og derfor er de store producenter kommet med forskellige løsninger til at lave endnu bedre søkort. Lowrance har deres Insight Genesis hvor dit ekkolod optager GPS position og måler dybden og hvor hårdt et signal den får retur. Herefter kan man uploade det hele til Lowrance. Efter et par timer kan man så hente et detaljeret søkort ned over området hvor man har sejlet hvor der er præcise dybdekurver, bundhårdhed og vegetation. Det er specielt vigtigt at kunne se bundhårdheden. Jo flere gange man logger jo større område har man på sit kort. Det kan deles på et socialt kort og dermed går det stærkt med at få et detaljeret kort over et stort område. Garmin har deres Quickdraw hvor den i real time tegner kortet med dybdekurver til dig på kortplotteren, til gengæld kan du så ikke få bundhårdhed og vegetation med. h

AIS

AIS (Automatisk Identifikations System) blev udviklet som et antikollisionssystem for kommercielle skibe. En AIS transponder er en boks som skal kobles på enten din eksisterende VHF antenne eller have sin egen antenne. Den har samme rækkevidde som din VHF radio. En AIS transponder bestemmer sin egen position, kurs og fart ved hjælp af en indbygget GPS modtager. Herefter udsender den disse oplysninger sammen med andre relevante oplysninger ud via antennen. Man kan vælge kun at have en AIS modtager installeret og man vil så kunne modtage informationer om andre skibe omkring en. Hvis man selv vil “ses” af de andre skal man have en transponder der udsender AIS signalet. Der findes både en klasse A og en klasse B transponder. Skibe over 300 bruttotons i international fart er lovmæssigt forpligtet til at have en klasse A AIS transponder installeret. Klasse B er udviklet til blandt andet småbåde som vores. En AIS transponder skal indkodes med dit MMSI nummer. Når du har en AIS modtager/transponder koblet på dit system vil du kunne se oplysninger om andre skibe på din kortplotter/gps. Du vil kunne se oplysninger om deres position, fart, kurs og meget mere. Det er en rigtig god sikkerhed at have, men du skal huske på at du KUN ser de skibe der udsender et AIS signal og du kan derfor ikke udelukkende bruge AIS systemet som sikkerhed for om der er andre både omkring dig.

Radar

Der er ikke noget værre end at være langt til havs og så blive overrasket over en pludselig tågebanke. Specielt ikke hvis man skal krydse en sejlrende for at komme i havn. Modsat en AIS som kun ser de skibe der udsender et AIS signal, så ser en radar ALT. Der er kommet en del radar teknologier på marked. Lowrance 3G/4G, Garmin HD/xHD, broadband osv. Det vigtigste er blot at konstatere at alle radare ser alt. Selv de ældste radare ser alt hvad deres signal rammer. Det er så blot et spørgsmål om hvor pænt det bliver præsenteret på din skærm. Den ypperste sikkerhed er altså at have både en radar og en AIS transponder ombord, så er du dækket så godt ind som muligt. Hvis du får monteret en radar så husk at tænde den i godt vejr med god sigt, så du bliver fortrolig med hvad du ser i virkeligheden og på skærmen. Det er altid godt at kende sit udstyr.

Autopilot

En autopilot består af en pumpe, en styreboks, et kompas og et instrument til dit instrumentbord. Når den er monteret vil den kunne holde din båd på en bestemt kurs, sejle i mønstre eller følge en rute afhængig af funktionaliteterne i præcis din model. Autopiloten er stort set uundværlig i situationer hvor du fisker med mange stænger og er alene ombord. Den kan holde kursen, mens du sætter stænger, fighter fisk, netter fisk og tager billeder af fangsten, uden at du hele tiden skal have fat i rattet for at kompensere for bølger, strøm og vind. En nyere autopilot der er koblet sammen med din kortplotter, kan ligesom en GPS til bilen, lave en rute fra et punkt til et andet og selv undgå bøjer, land og så videre.

Her har ALTOMTROLLING.DK samlet nogle forslag.