Downrigger

Downrigger

Downriggeren er et vigtigt redskab til at sprede vores agn i dybden. Der findes en del downriggere på marked, men de mest udbredte er nok downriggerne fra Cannon og Scotty.

De laver begge nogle udemærkede downriggere. Det siges sådan lidt populært at Scotty er kendt for at være nogle slidstærke rigger og Cannon er kendt for at være de lidt mere smarte downriggere hvor de i hvert fald på de elektriske downriggere har nogle flere features. De nyeste Cannon downriggere i elektrisk udgave har automatisk hæve/sænke funktion i forudbestemte tidsintervaller m.m.

Der findes 2 typer af downriggere. De manuelle hvor man selv hæver og sænker blyloddet ved håndkraft og så findes der de elektriske med en lille elmotor der klarer jobbet for dig. De elektriske har den fordel at der for i hvert fald Cannons tilfælde har nogle ekstra lækre features. Fx automatisk stop når lodder kommer fri af vandet, automatisk hæve/sænke funktion og meget mere.

Det er vigtigt at vælge en downrigger der kan klare nogle forholdvis tunge lodder. Hvis man vil dyrke laksefiskeriet ved Bornholm eller Møn skal downriggere kunne bære lodder på omkring 7 kg. Hvis man blot fisker efter havørreder på dybder der ikke kommer over 15-20 meter kan man sagtens klare sig med en downrigger der kan bære lodder der er 2,5-5 kg. Lodderne bruges til at holde wiren fra downriggere nede, mens man kan stacke flere liner på wiren. Der findes mange typer af lodder. Nogle maler deres lodder med fluocerende farver fx. Nogen sætter en snupper mellem wire og lod. De er udviklet for at udligne den spændingsforskel der opstår mellem motor, båd, wire og vand. Nogen mener at denne lille spændingsforskel der opstår kan skræmme fisk så derfor kan man sætte snupperen imellem wire og lod.

De fleste downriggere bliver leveret med stålwire på spolen. Wiren kan godt “synge” når loddet er sænket ned i vandet. Hvis man troller en hel dag kan man godt blive lidt ør i hovedet af den lyd. Nogle har forsøgt sig med at sætte en kraftigt elastik rundt om wiren når den var på den dybde den skulle være. Andre har skiftet wiren ud med en kraftig fletline til formålet som helt eliminerer den “syngen”, men man skal bare huske på at ting som autostop på Cannon Downriggeren så ikke vil virke. En spunden line er også tykkere og dermed kan der være mindre line på downriggeren.

Klemmer

De fleste bruger Scotty offshore klemmer til at stacke agnene på downrigger wiren. Klemmen skal ind imellem tjekkes for revner i “læberne” der holder linen. Læberne kan skiftes så man ikke behøver at købe en ny klemme.

scotty wire clip 1171
Her har ALTOMTROLLING.DK samlet nogle forslag.